Young Mind
Social service
Billede af YoungMind logo med teksten YoungMind et tilbud til dig der er mellem 6 og 25 år og oplever psykisk mistrivsel

Velkommen til YoungMind

Føler du dig ensom, bekymret, vred eller opgivende? Har du svært ved at tale om de ting, der fylder for dig?

YoungMind er et gratis og lettilgængeligt rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel samt deres forældre og pårørende. Vores mål er at tilbyde støtte og hjælp hurtigt, så udfordringerne ikke vokser sig større. Du kan  kontakte os uden henvisning, og vi tilbyder både individuelle samtaler og gruppeforløb. 

Hvem kan få hjælp?

  • Du er mellem 6 og 25 år
  • Du bor i Frederikssund Kommune
  • Du føler selv, at du ikke har det så godt lige nu

Hvis du har det svært, er det helt okay at tage kontakt til os – vi er her for at hjælpe.
Hvis du allerede modtager behandling et andet sted eller venter på at komme i gang, f.eks. i psykiatrien, hjælper vi dig med at finde den rigtige støtte, der passer til din situation.

Er du et barn eller en ung, som har det svært, så læs mere på siden For dig som er barn eller ung.

Hos YoungMind hjælper vi også forældre og pårørende til børn og unge, der har det svært. Det kan du læse om på siden For dig som er forælder eller pårørende.