For dig, som er forælder eller pårørende
Er du forælder til et barn eller en ung, der har det svært? Måske oplever du, at dit barn har det svært med at klare dagligdagens aktiviteter, eller at der er flere konflikter derhjemme?
Forbigående mistrivsel kan være en almindelig og naturlig del af at være barn og ung. Men mistrivslen kan komme til at fylde for meget i hverdagen, så deltagelse i almindelige hverdagsaktiviteter bliver udfordrende.
Hvis du er i tvivl, om der er tale om psykisk mistrivsel, kan du ringe og aftale tid til en samtale med en rådgiver. Rådgiveren kan hjælpe med at afklare, om YoungMind er noget for dit barn eller ung. Rådgiveren kan også hjælpe med at guide videre til andre, mere relevante tilbud.